Jul, nu med Händel

Igår var jeg så heldig at blive inviteret til klassisk koncert(Händels "Messias"), med kor, i Holmens kirke. Det var en fed oplevelse, der helt sikkert godt kan gentages en anden gang. Aftenen startede med at vi fik risengrød, hvilket jeg ikke får tit, med det påkrævede tilbehør: rød saft, nisseøl, kanel sukker og smør. Så tog vi over til kirken, hvor der var propfyldt og vi fik med nød og næppe en plads, hvor der bestemt ikke var plads til denne jydes brede skuldre. Desuden var der nogle der var mødt op to timer før for at få pladser, så kom ikke og sig at det klassiske miljø er stilfærdigt. Der var et fantastisk kor og fire solister( sopran, alt, tenor og en bas) der alle var gode og fantastiske var sopranen, tenoren og bassen. Tenoren og bassen var klare idet de spillede arogante og med næsen i sky, som man kender en rigtig opera sanger.

Jeg kan nu igen gå amok til The floor is made of lava med "Told her I´m from Compton", jeg er i julehumør, og jeg skal til Jylland torsdag, så jeg er skam meget tilfreds nu. Jeg skal ned og have kontaktlinser i morgen, så kan jeg prøve det over julen og se hvordan det ender. Om to timer skal jeg have hjemmelavet burgere på kollegiekøkkenet, hvor vi lige siger god jul og godt nytår.


















"Som man kan se var han, den største charlatan på den tid"

Tavs og tom, det er jeg.

Man starter altid med de knap så gode nyheder, frem for de gode, så den tradition vil jeg føre videre.
Der var julefrokost i fredags og vi samlede ind til giro 413 i Bjørns tomme hoved...sådan kunne et brev til det hedengangne show godt have lydt, men der blev heldigvis ikke samlet ind for så ville det hoved være brug.
Jeg var nok overtændt på denne julefrokost, for hele dagen fik jeg ikke noget andet at spise en masse silde(pinde)madder, så efter to øl var jeg allerede så fjollet at jeg ikke kunne få mig selv til at sige noget, da jeg vidste at der bare ville blive set skævt til at en fjollet jyde lukkede en masse dumme ting ud. Hvilket jeg da egentligt godt forstår. Nå, men så blev der afholdt en konkurrence som jeg nok var lidt fremmed overfor, dvs. jeg var meget fraværende. For jeg havde tænkt at i dag skulle jeg fortælle hende pigen, hvordan jeg gik og havde det med hende. Det havde jeg glædet mig lidt for meget til, tror jeg nok...
Efter konkurrencen gik min vilde jagt løs, der blev tømt øl, jeg sad ved siden af hende, der blev fundet gin og tonic frem og jeg sad ved siden af hende, men sagde aldrig noget til hende. Well, det er jo ikke godt, at jeg selv om jeg er stiv ikke kan få mig selv til at være ærlig over for den man godt kan lide. Pludselig, går det stærkt. Der er en pige der går kold, stiv som jeg er skal jeg da lige hjælpe med at får hende hjem. Hun kommer hjem, i seng og jeg kommer tilbage til festen, eller dvs. jeg skal lige tale i det store rør inden jeg går ind til festen igen. Det er nu det går meget galt, for nu ville jeg jo gerne snakke med hende, men insisterer på at vi skal snakke, men stadigt kan jeg ikke sige noget der er værd at lytte til. Hun sætter sig over og snakker med en anden gut(forståeligt nok). Så sker det sku at jeg ikke kan klare konkurrencen(ur-instinktet får ligepludselig frit spil), så jeg giver ham fingeren selv om han sidder lige overfor mig og begynder at svine ham til. Det sker der ikke videre med, men det gavner jo ikke at hun sidder så hun kan se hvad jeg laver, heldigvis er hun ikke vild med ham(dobbelt godt). På en eller anden måde møder jeg hende efter jeg lige har fået noget at spise i en pølsevogn på Amagerbrogade. Jeg følger hende hjem, som jeg har gjort før, men denne gang er der ikke en samtale kørende og det er den stik modsatte vej af den jeg skal, så det ender ud for hendes gård. Der står vi et stykke fra hinanden, vi siger et eller andet, hun sender mig det sødeste smil jeg længe har set og går ind i gården og jeg går hjem. Står tidligt op næste dag og gør rent efter festen, men det er sagen uvedkommende. Jeg er skam forvirret, på den ene side tror jeg at når vi snakker at hun er interesseret, men skriver jeg til hende for jeg sjældent svar og nogle gange er det som at blive ignoreret......
Nu er stilen ændret efter en snak med en kollegie kammerat, det var overraskende så godt jeg er kommet over alt det jeg har lavet. Nu er det her og nu der duer, fester er stedet hvor det skal ske, ingen beskeder i tide og utide(fighting fire with fire), hvis det ikke er for sent...

Juhhuu, så er den smøre overstået..
Gode Nyheder: jeg er færdig med at tænke over hvad jeg skal gøre med hensyn til hende og så bare se hvad der sker og improviserer. Jeg har købt alle julegaver, jeg skal hjem på torsdag og jeg er så småt i julestemning, så det skal helt sikkert blive en fantastisk jul.

Meget om lidt

Så skete det jeg, fik lige set hele Matador serien for først gang og jeg var faktisk positivt overrasket over hvor god den egentligt var. Et spændende billede af en verden der er meget forskellige fra den vi selv lever i, dengang hvor usikkerhed og religiøse spørgsmål prægede samfundet.
Der er skam langt til min hverdag, hvor jeg overvejer om jeg skal sove en time ekstra eller tage ned og svømme, eller have fuldkornshvedebrød eller almindelig lorte-farvet rugbrød(hvor valget tit falder på den gode brune kornkage).

Julegaverne ligger stadig i butikkerne, og der bliver de nok lige ikke liggende da jeg skal købe dem i morgen, forhåbentlig. Det er i grunden underligt som man tager alle mulige dårlige vaner til sig, af den simple grund at folk omkring én gør dem. Det være sig lige fra helt almindelige færdselsregler til sådan noget som relationer med mennesker. Lige så stille sniger de sig ind på dig og overtager dig mens du sover eller laver en eller anden dødsyg rapport som ikke endgang kan formulere hvad den ønsker af den håbløst fortabte studerende.
Apropos det med at sove, så er skam lige så stille blevet et problem og det troede jeg skam aldrig det skulle være noget jeg kom til at opleve, jeg kan alligevel mærke at jeg lever i en lille kugle der skiftevis lukker og åbner for omverdenen. Jeg er restløs jeg kan sjældent tage mig sammen til at lave rapporter der på ingen måde siger mig noget....
Så så jeg det vildeste jeg ikke har set siden jeg var i Chile eller Columbia, det var utroligt syrealistisk, at, denne bondedreng, oplever det absolutte tegn på en storby, en person der står og roder i skraldespanden hvori jeg lige har smidt noget gammelt tøj og noget tørt salat, som vedkommende står og kigger i. Jeg kom til at tænke på vores udveklingsstuderende fra Columbia, hvis far gav frugt til de fattige i hendes by og fik helt lyst til at gøre det samme, det kunne være storsindet at gøre. Derved kommer det kristne perspektiv, for man skal elske sin næste(som man vil elske sig selv), siges der jo og det er der sku ikke mange der gør, end ikke jeg, men næste gang vil jeg gøre den lille gode gerning, for at prøve det der har jeg nok været for initiativløs. Man kan jo også gå i den vanvittige grøft, hedde Ruth og tro på mirakler, som at de nogensinde får det hus på Nørrebro.

Lige nu hører jeg Mercury Rev- "I only have eyes for you"(i en genudsendelse med Barometeret), så nu er jeg skam ovenpå. Om en halv time skal jeg se Godfather til langt ud på natten og nyde at der ikke er noget helt bestemt jeg skal lave i morgen udover en god svømmetur og købe gaver.