Saturday, November 17, 2007

Tilfældigheder

Med tonerne fra "I got you on tape" i baggrunden, genopstår denne blogger fra sit urolige leje. Jeg opdagede at det sidste indlæg var fra juni og derfor er der jo grund til at give en opdatering på hvordan tingene står til for undertegnede.
Jeg vil starte med august, så gå til november, for lige at give den utålmodige læser det seneste nye, og der efter behandle alle små emner i perioden derimellem, i helt tilfældig rækkefølge.
August startede med en tur til Finland med DRENGENE!!. Der blev drukket bajere og en enkelt lyserød drik"Paris Hilton". Der blev fældet træer, fanget fisk, steget bøffer og hugget brænde i massevis, kort sagt alt hvad en ung man har brug for i en ellers langt fra testosteron fremkaldende hverdag. derefter kom man hjem til en drinksaften der skulle skyde rusturen i gang, hvilket den da så sandelig også blev.
Den længe ventede rustur kom endelig og hvilken en det blev! Der blev både drukket, spillet, nøgenbadet og drukket karsevodka som ikke kan komplimenteres nok. Ved denne tur var der skam også piger der viste deres interesse for mig og det er da ikke lige til at afslå når de skam også er søde. Så det udviklede sig til et forhold som endte med at vare i ca. 1½-2 måned(er). Det var godt og jeg lærte en del nye karakteristika som jeg er begyndt at sætte pris på hos en pige. Derudover lærte man mange flinke mennesker som man jo nu har uforglemmelige oplevelser med. Post-rusturs perioden bød ikke på megen læsning, men meget sjov som jeg ikke har haft det før.
"I got you on tape" er nu blev til "Figurines" og derfor kan jeg passende gå videre til november måned, hvor eksamen er overstået med et endnu ukendt udfald. Så kom Follow-up turen hvor der en weekend drikkes og leges til man ikke orker mere. En af de dage var der en meget sød pige som jeg snakkede og kyssede med, hende mødtes jeg så med i torsdag og det var en rigtig dejlig aften, så hende regner jeg med at se mere til. Tilbage på follow-up turen er vi kommet til lørdag hvor der var fra gammel til ung tema, man starter gammel om formiddagen hvor man er gammel og spiller banko, kommer i midtvejs krise og ender til børnefødselsdag med saftevand kylling og pommes frites. Som om det ikke var nok havde rusvejlederne, inklusiv undertegnede planlagt et natløb, hvor der blev savlet, drukket og "talt med Ulrik". Et sådant løb virker umiddelbart kedeligt når man ikke selv deltager, men det var næsten sjovere end da man selv var på det, for nu så man jo alt det folk laver i en ordentlig rus, der var endda nogle der spillede skak...
Lige nu nyder jeg livet med immunologi!

Løst og fast:
Til en af de første fester efter rusturen, hvor jeg stadig kom sammen med hende fra rusturen, kom en af pigerne, fra den hytte jeg var i, over til mig. Hun sagde og jeg citerer: "... du var den lækreste fyr i hytten..", der var intet imellem os på det tidspunkt, skal det lige siges, udover at jeg da synes hun var sød, men ellers ikke. Det var helt sikkert noget der har givet et ordentligt nyk opad til selvtilliden, specielt fordi der ikke lå andet i det end en enkelt observation. Desuden er det underligt for det har jeg aldrig hørt fra en pige før og nu er jeg da helt sikker på at det ikke bliver den sidste gang.....

Dette billede skal på en eller ande måde forestille tilfældigheder, døm selv!