Monday, March 12, 2007

Film for alle sanser

Den seneste uge har jeg set fem film, som jeg købte billigt, af den simple grund at jeg trængte til lidt indtryk efter en ca. tre måneders kaos. De fem film er:
"Gosford Park"(Krimi, et mord er begået og spørgsmålet er hvem morderen, i blandt den brogede skare af herskab og tjenestefolk, er)
"Traffic"(Drama, forgængeren for genren som "Crash" og "21 grams" hører til, skæbnefortællinger der kædes sammen)
"Hablé con ella"("Tal til hende"),(Drama, to kvinde ligger i koma, hvor ved de to mænd der elsker dem, mødes og de udveksler erfaringer, fantastisk!! intet mindre)
"Tiger på spring, drage i skjul"(Drama, kinesisk en god film til en stille aften, veksler mellem kamp- og stillescener, hvis man kan kalde dem det)
"Good Bye, Lenin"(Komedie/drama, handler om muren fald og den periode efter og klarer det godt, men bliver nok en smule tysker-sentimental)

Som det nu sikkert står dig klart, min alvidende læser, var der ikke meget tvivl om hvilken film der viste sig at være den bedste. "Tal til hende", er ikke alene godt skuespil som i alle de andre film, men også persongalleriet overstråler de andre film. Her er det normalt udseende mennesker, der på en eller anden måde har et kropsligt kendetegn, hvilket i deres respektive rolle hjælper dem til at udfylde rollen. Temaet kærlighed, men udført med klogskab af Pedro Almodovár. De to mænd har hver deres erfaringer med kvinder, de begge talte ikke nok til kvinden og nu skal de til at vænne sig til at tale til hende, der ikke kan svare. Filmen bliver da ikke dårligere at det er den type film der i denne periode passer mig best. Jeg kunne tale op og ned om den film så den fortælling må i alle få en anden dag.

Nu sidder jeg da lige og slapper af i lænestolen, med piben i munden og W.A. Mozart på afspilleren, udemærket!!
Jeg er heldigvis også begyndt at kunne læse igen så det bliver en god tid jeg går i møde, helt sikkert.

No comments: